Små ostetrøfler

Tartufini di formaggio


01.Info

Denne antipasto er hurtig og smagfuld, og resultatet er altid godt. Lav kuglerne dekorative i forskellige farver. Så er der også lidt til enhver smag.

   

4 personer
antipasti

02.Ingredienser

50 g fontina (eller evt. Babybel)
50 g emmentaler
50 g Galbani Parmesan
50 g Galbani Ricotta
50 g Galbani Gorgonzola
2 spsk. sesamfrø
2 spsk. birkes
2 spsk. sød chilipulver
2 spsk. hakket purløg

03.Tilberedning

Blend fontina og emmentaler. Riv parmesanen, og kom den i blenderen sammen med ricotta og gorgonzola. Blend nu alle fem oste sammen i et par minutter, til blandingen bliver cremet og glat.

Kom osten i en skål med låg, og stil den i køleskabet i mindst en time.

Tag derefter osten ud, og form osten til kugler på størrelse med en stor valnød ved hjælp af en teske. Rul enten kuglerne i sesamfrø, birkes, sød chili eller purløg. Servér dem kolde enten på et fad eller i små muffinpapirsforme.

Variér opskriften ved at bruge andre typer oste eller krydderier.