Salat med laks, mozzarella og blomkål


01.Info

Hvis du serverer denne ret som hovedret, rækker den til to personer.

   

4 personer
primi

02.Ingredienser

1 blomkål
0,3 bundt bredbladet persille
0,3 bundt dild
0,5 dl olivenolie
1 knsp. stødt muskatblomme
2 spsk Galbani Mascarpone
salt
friskkværnet peber
citronsaft
300 g god fersk laks i filet med skindet på
125 g Galbani Mozzarella (stuetemperatur)

03.Tilberedning

Fjern de yderste blade fra blomkålen og skær den i buketter. Gem et par af de største, og skær eller høvl det i tynde skiver og læg det i iskoldt vand. Pluk bladene og kvistene af persillen og dilden og kom dem i det kolde vand sammen med blomkålsskiverne.

Skær resten af blomkålen inkl. stokken i mindre stykker, kom det i en gryde og dæk det med vand. Kog blomkål helt mørt i ca. 15 minutter og hæld vandet fra. Kom blomkålen i en blender med 1-2 spsk. olivenolie og muskatblommen. Blend til en helt glat og fløjlsblød konsistens, gerne 5 – 7 minutter. Tilsæt mascarponen og blend den glat med pureen. Afkøl den inden brug. Husk at smage til med salt, peber og evt. citronsaft.

Tænd din ovn på 120 grader. Krydr laksen omhyggeligt med salt og peber. Sæt den i et fad, stænk den med olivenolie og bag den nænsomt i 12-15 minutter, til skindet nemt kan trækkes af og det grå lag fedt mellem kødet og skindet lige så let skrabes af med en kniv.

Pluk det lune laksekød og mozzarellaen i mindre stykker og bland dem forsigtigt. Anret i en skål oven på blomkålspuréen og kom derefter blandingen af persilleblade, dildkviste og de tyndt høvlede blomkålsskiver vendt med olivenolie øverst.