01.Info
02.Ingredienser
2 kyllingebryster. Lad dem gerne tørre utildækket på køl natten over
saften og skallen af ca. en halv citron, økologisk
olivenolie
1 spidskål
½ bundt estragon
2 syrlige æbler
2-3 cm frisk peberrod
½ pose spæd spinat, vasket
salt
friskkværnet peber
2 x 125 g Galbani Mozzarella (stuetemperatur)
200 g kogt perlebyg
03.Tilberedning
Krydr omhyggeligt kyllingebrysterne på begge sider og riv citronskal hen over skindsiden. Varm en pande op med lidt olivenolie og steg brysterne på skindsiden ca. 20 minutter ved moderat varme, til skindet er helt sprødt og gyldent, sluk for panden og vend dem og lad brysterne køle lidt af på panden, minimum 10 min.
Tænd grillen i din ovn. Snit spidskålen fint, pluk estragonbladene af stilken, og skær æblerne i fine strimler, riv peberroden og bland det hele med spinatbladene i en stor skål. Mariner i sidste øjeblik med citronsaft og olivenolie og smag omhyggeligt til med salt og peber.
Umiddelbart inden servering flækker du kyllingebrysterne på langs og lægger i et smurt ovnfast fad. Halvér mozzarellaerne og skær dem i skiver og læg på kyllingebrysterne. Sæt fadet i ovnen og gratinér.
Serveres med kogt perlebyg.