01.Info
Denne salat er rigtig god sommermad, fordi den er dejlig let. Den passer også perfekt til en grillaften eller som forret.
02.Ingredienser
2 store peberfrugter (rød og gul)
1 pose små Galbani Mozzarellakugler
2 ansjoser
1 bakke rucolasalat
40 g friskrevet parmesan
2 spsk olivenolie
Skallen af ½ citron
Et bundt persille
1 fed hvidløg
Balsamico eddike
Salt og peber
03.Tilberedning
Halvér peberfrugterne og læg dem med skindsiden opad på bagepapir eller stanniol. Grill dem i ovnen i cirka 10-15 minutter ved 180º, til skindet er sort. Lad dem afkøle inden skrællen pilles af, og peberfrugterne skæres i tynde strimler. Skyl persillen og hak den fint med ansjoserne og hvidløget. Fordel blandingen på peberfrugterne og lad det trække i køleskabet i et par timer. Skyl rucolasalaten og lad den tørre. Fordel peberfrugterne med ansjosblandingen over rucolasalaten. Dryp lidt balsamico eddike og olivenolie hen over salaten og kom derefter mozzarellaen på toppen. Høvl dernæst parmesan og lidt revet citronskal over og krydr med salt og peber inden servering.