Risottokugler med mozzarella

Supplì con mozzarella


01.Info

”Supplì” er en lille snack, der er sprød udenpå og har et hjerte af smeltet mozzarella indeni. Når man shopper eller arbejder i Rom og ønsker et hurtigt måltid, kan man købe supplì i de mange takeaway-pizzariaer. Her er en enkel version, der er velegnet til fx fester og større samlinger.

   

4 personer
antipasti

02.Ingredienser

Risotto:
1 stang bladselleri
1 lille gulerod
1 lille løg
Olivenolie til stegning
300 g ris (helst risottoris)
1 dl hvidvin
1 dåse flåede tomater (250 g)
1 dl grønsagsbouillon
Oregano
100 g Galbani Parmesan

Supplì:
250 g Galbani Mozzarella
2 æg
Rasp
Olivenolie til stegning
Evt. rucola til pynt

03.Tilberedning

Rens bladsellerien, skræl guleroden, pil løget og hak grønsagerne fint. Svits dem i en gryde med olivenolie. Kom risottorisene i gryden, og svits, til de er klare. Tilsæt hvidvin, og lad den fordampe, og hæld de flåede tomater sammen med lidt grønsagsbouillon over, så risene er dækket af væde. Tilsæt løbende grønsagsbouillon, så der hele tiden er væde ved risene.

Lad risene opsuge bouillon i ca. 15 min. til de er al dente. Bland til sidst oregano og revet parmesan i. Lad risottoen stå og blive helt kold. Skær mozzarellaen i tern på 2-3 cm. Pisk de to æg sammen i en skål, og kom raspen i en anden skål. Tag en spsk. risotto i hånden, og form den rundt om en mozzarellatern til en aflang kugle. Rul den i det piskede æg og derefter i raspen, og steg dem gyldne i olivenolie. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle og pynt evt. med rucolasalat til sidst. Servér supplìen varm, så osten i midten stadig er blød.