01.Info
Risotto er en typisk norditaliensk vinterret fra det milanesiske køkken, hvor den har været på menukortet siden 1500-tallet. Safran er en uundværlig ingrediens, som giver den et ekstra pift og en flot gul farve.
02.Ingredienser
350 g risottoris
75 g smør
1 hakket løg
Cirka 1 liter bouillon (grønsags- eller hønsebouillon)
1 brev safran
50 g revet oksemarv (kan udelades men giver god smag)
100 g friskrevet parmesan
Salt
03.Tilberedning
Svits løg og eventuelt marv i halvdelen af smørret i en gryde. Tilsæt risene og sauter, til risene begynder at klæbe til bunden. Tilsæt derefter 1 dl varm bouillon ad gangen og rør. Gentag i cirka 15-20 minutter, indtil risene er al dente. Safran blandes i ½ dl af bouillonen og tilsættes, når de første 5 dl af vandet er brugt. Sluk for varmen og rør resten af smørret og parmesanen i.
Risottoen serveres varm med en god entrecote eller ossobuco og en kraftig rødvin til.