Risotto med ærter

Risotto con i piselli


01.Info

Der er utallige versioner af risotto. Denne udgave med ærter og skinke er en af de bedste, fordi den ikke bare er lækker, men også smuk med sin flotte grønne farve.

   

4 personer
primi

02.Ingredienser

2-3 spsk. olivenolie eller smør
2 hakkede skalotteløg
150 g kogt skinke af god kvalitet
400 g arborioris (risottoris)
2 dl tør hvidvin
1½ l varm hønsebouillon
200 g frosne ærter (optøede)
150 g Galbani Parmesan
25 g smør
½ bundt basilikum
Salt og peber

03.Tilberedning

Risotto: Skalotteløgene hakkes fint og sauteres klare i varmt fedtstof. Risene tilsættes og varmes igennem ca. 1-2 minutter, til de er klare. Tilsæt evt. lidt mere fedtstof. Vinen hældes i og skal næsten simre væk. Risene dækkes herefter med varm bouillon. Efterhånden, som væsken fordamper, tilsættes løbende mere bouillon, indtil risene er møre med lidt bid, efter ca. 15 minutter. Rør undervejs. Når risene er møre, tilsættes kogt skinke skåret i tern og 25 g smør skåret i små tern.

Ærterne blendes. Lidt kogende vand tilføjes, indtil konsistensen er som en blød puré. Vend massen i risene. Tilføj 2/3 af den revne parmesan, og smag til med salt og peber. Drys resten af parmesanen over retten sammen med hakket basilikum. Servér med det samme, så risene har en cremet konsistens.

Tip: Halvér mozzarella minikugler og læg 5-6 halve på hver tallerkenanretning. Det smager fantastisk, når mozzarellaen smelter lidt ind i risottoen. Du kan også tilsætte en lille pose safran sammen med smørret til sidst. Det giver en flot gylden farve til retten.