Pestolasagne med kylling

Lasagna al pesto con petto di pollo


01.Info

Hemmeligheden er den hjemmelavede pesto. Husk du kan variere med nødder og krydderurter, som du har lyst.

   

4 personer
primi

02.Ingredienser

Bechamelsauce:
50 g smør
50 g mel
1 liter mælk
Salt
Revet muskatnød (efter smag og behag)

Pesto:
150 g frisk basilikum
1 fed hvidløg
25 g pinjekerner
100 g olivenolie
70 g revet Galbani Parmesan

Lasagne:
200 g kyllingefilet
1 fed hvidløg
Olivenolie
Salt
250 g lasagneplader
50 g Galbani Parmesan
250 g Galbani mozzarella (revet)

03.Tilberedning

Bechamelsauce:
Smelt smørret i en lille gryde, og tilsæt mel under omrøring, til massen er jævn. Varm mælken op i en anden gryde. Rør mælken i mel- og smørblandingen under grundig piskning, så klumper undgås. Smag til med salt og muskatnød. Lad saucen koge igennem under omrøring, så den ikke brænder på. Tag bechamelsaucen af varmen og lad den køle af.

Pesto:
Skyl forsigtigt basilikum og afdryp grundigt. Pil hvidløg og kom alle ingredienserne i en blender. Blend til en tæt og smuk grøn pesto.

Lasagne:
Skær kyllingefileten i mindre stykker og svits med hvidløg i olivenolie. Drys med salt. Bland den afkølede bechamelsauce og pesto til en homogen sauce.

Smør et ovnfast fad, og læg et tyndt lag bechamel- og pestosauce, dernæst lasagneplader. Fortsæt med skiftevis med sauce og lasagneplader, og fordel kyllingestykkerne på det midterste lag. Slut med sauce, sørg for at kanterne på lasagnepladerne er helt dækkede af saucen. Drys med parmesan og mozzarella.

Sæt lasagnen i en forvarmet ovn og bag ved 220o i 20-25 minutter, til den er flot gylden på toppen. Lad den gerne stå og afkøle i 10 minutter før servering.