01.Info
Fyldig pastaret lavet på enkle råvarer og klassiske smage – lige som vi kan lide det italienske køkken. God til både hverdag og gæster.
02.Ingredienser
450 g cherrytomater
6 fed hvidløg
1 stort rødløg
2 spsk olivenolie
2 tsk tørret oregano
salt og peber
1 aubergine, ca. 250 g
4 spsk olivenolie
200 g rigatoni
10 blade salvie
50 g parmesan
150 g Galbani mini mozzarella
03.Tilberedning
Halver tomaterne og kom dem i et ildfast fad med hvidløgsfed (lad feddene beholde skallen på) og grofthakket rødløg – vend det med olie, oregano, salt og peber, og bag det ved 150 grader, varmluft, i ca. 40-50 minutter.
Mens det er i ovnen, forberedes auberginen, som skæres ud i tern eller halvmåner, og steges i rigeligt olie på en varm pande indtil de bliver gyldne og bløde – krydr med salt og peber.
Kog pastaen i saltet vand efter anvisning på pakken.
Når tomatblandingen er bagt færdig– husk at fjerne skallen fra hvidløgsfeddene – vendes det sammen med aubergineblandingen og evt. en smule pastavand. Dræn pastaen og kom den på panden med aubergine og tomaterne. Vend det hele godt rundt.
Varm olie op i en lille pande, kom forsigtigt salvien deri, ganske kort, så de bliver sprøde og gyldne. Læg dem på et stykke fedtsugende papir.
Inden servering toppes pastaretten med revet parmesan, mini mozzarella, friskkværnet peber og friteret salvie.
