Pasta med ricotta og cherrytomater

Pasta con ricotta e pomodorini


01.Info

En meget enkel ret, som kan laves, når der ikke er så megen tid til madlavningen. Tomaterne giver den en frisk smag af sommer, og alene duften kan gøre selv en mæt mand sulten igen.

   

4 personer
primi

02.Ingredienser

450 g pasta penne
300-350 g cherrytomater
250 g Galbani Ricotta
250 g rucolasalat
1 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
4 spsk friskrevet parmesan
Frisk basilikum
Salt og peber

03.Tilberedning

Skyl tomater og rucolasalat og skær tomaterne i halve.

Hak hvidløget fint og sauter det i lidt olivenolie på en pande, uden at det tager farve.

Tilsæt tomaterne og sauter dem i 5-8 minutter, så de stadig har form. Derefter blandes ricottaen i – eventuelt med et par spsk kogevand fra pastaen. Smag til med salt og peber. Pastaen koges efter anvisning på pakken. Den varme pasta vendes med saucen i gryden, og kort inden servering tilsættes rucolasalaten. Den må kun lige vendes i retten, da den ellers bliver blød og kedelig.

Servér med friskrevet parmesan, frisk basilikum og lidt rucola på toppen.