01.Info
Denne opskrift er dejlig nem og hurtig at tilberede, og resultatet bliver altid godt.
02.Ingredienser
450 g penne eller anden pastatype
1 pose små Galbani Mozzarellakugler
2 peberfrugter
2 dåser flåede hakkede tomater
1 løg
1 potte frisk basilikum
Olivenolie til stegning
1 fed finthakket hvidløg
Salt og peber
1 knivspids tørret chili
03.Tilberedning
Varm olivenolien i en tykbundet gryde. Hak løget og steg det, til det er gyldent. Kom hakkede tomater, basilikum og salt i gryden. Lad det hele simre i cirka 20 minutter under omrøring.
Skær peberfrugterne i tynde strimler og svits dem på panden med et finthakket hvidløg og lidt olivenolie. Krydr dem med salt og peber.
Mens tomatsaucen simrer, sættes en gryde med vand og salt over til kogning. Kog pastaen. Når den er al dente, sies den og drypper godt af. Kom den færdigsimrede tomatsauce over pastaen sammen med peberfrugterne og mozzarellakuglerne. Kom eventuelt lidt basilikumblade på retten inden servering og krydr godt med salt, peber og lidt tørret chili.