Ovnbagt fisk med tomater og zucchinier

Pesce tricolore al forno


01.Info

Konceptet er enkelt. Lag på lag. Du kender det fra lasagne. Her er der dog sparet på tid … men ikke på smag!

   

4 personer
secondi

02.Ingredienser

600 g fisk i filet (f.eks. hellefisk eller torsk)
250 g Galbani Mozzarella
4 modne bøftomater
2 zucchinier (squash)
4 spsk. olivenolie
1 bundt friske krydderurter (f.eks. basilikum, purløg eller timian)
Salt og peber

03.Tilberedning

Forvarm ovnen til 200˚. Skær tomaterne og zucchinierne i ½ cm tykke skiver. Skær mozzarellaen i tynde skiver. Kom olie i bunden af et ovnfast fad, og dæk bunden med tomatskiverne. Læg fiskefileterne oven på, dernæst et lag mozzarellaskiver og til sidst zucchini. Fortsæt med flere lag, indtil du ikke har mere. Kom lidt olivenolie på toppen.

Kom fadet i ovnen, og bag retten i ca. 20-25 minutter, indtil fisken er færdig, og grønsagerne er møre. Hak de friske krydderurter og drys dem over retten.

Tip: Servér med frisk pasta med pesto.