Ostetærte

Focaccia alla ricotta


01.Info

Ostetærte lyder måske som lidt for meget af det gode, men du vil blive overrasket. Denne opskrift er supernem at lave og en perfekt ret til en hyggelig aften ved spisebordet med et godt glas vin.

   

4 personer
antipasti

02.Ingredienser

200 g mel
1 tsk. salt
1 dl olivenolie
1-1½ dl vand
1 spsk. smør
250 g Galbani Ricotta

Salat efter eget valg som tilbehør

03.Tilberedning

Bland mel og salt på bordet, og lav en fordybning i midten. Hæld olivenolie heri, og ælt dejen. Tilsæt vandet lidt ad gangen under æltningen, til du får en glat og ensartet dej. Form derefter dejen til en kugle, kom den i en frysepose, og lad den hvile i ca. 1 time på køkkenbordet. Ælt herefter dejen grundigt i nogle minutter, del den i to lige store kugler, og lad den hvile i yderligere 5 min. på bordet. Rul kuglerne ud med en kagerulle så tyndt som muligt.

Tænd ovnen på 250 grader. Smør en stor, rund tærteform, og beklæd den med den ene udrullede dej. Fordel ricottaen over dejen. Læg den anden udrullede dej over ricottaen, og tryk kanterne sammen på de to deje. På overfladen af dejen trykkes nu nogle fordybninger med fingerspidserne. Strø dejen med salt, og dryp med lidt olivenolie, som smørres henover dejen med håndfladen. Bag tærten i 10 min., indtil overfladen er gylden, og servér den varm med en salat til.