Omelet med squash

Omelette di zucchine


01.Info

En omelet er et godt lille måltid, der kan tilberedes superhurtigt. Og så kan en omelet altid piftes op med forskellige ingredienser.

   

4 personer
secondi

02.Ingredienser

125 g Galbani Mozzarella
6 æg
Salt og peber
1 spsk. revet Galbani Parmesan
2 squash
Olivenolie
1 tomat
Frisk brøndkarse
1 lille spsk. flager af Galbani Parmesan til pynt

03.Tilberedning

Dræn mozzarellaen for vand, og skær den i mindre stykker. Pisk æggene sammen, bland med mozzarella, salt, peber og parmesan. Skær squash i skiver, og lad dem stege på en varm pande med lidt olivenolie i 5 min. Bland derefter den stegte squash i æggemassen. Skær tomaten i skiver, og læg dem til side. Kom lidt mere olivenolie på panden, og hæld æggemassen på. Læg straks tomatskiverne på omeletten, mens den stadig er flydende. Når den kan løsnes fra panden på den ene side, så vend omeletten ved hjælp af låget, og steg den i 3-5 min. på den anden side. Pynt til sidst med frisk brøndkarse og flager af parmesan.

Tip:
Hvis du ikke har et låg til din pande, kan du vælge at sætte den i ovnen i stedet for at vende den. Omeletten skal have 8-10 min. ved 180 grader. Husk, at du kan bruge andre friske grønsager som f.eks. løg, gulerødder og ærter.