Oksekødsruller med mozzarella

Involtini di carne con mozzarella


01.Info

Denne lækre ret kan man støde på overalt i Italien, dog med varieret fyld og tilberedt på forskellige måder.

   

4 personer
secondi

02.Ingredienser

8 tynde skiver okseinderlår eller anden udskæring (650 g i alt)
4 skiver prosciutto crudo (parmaskinke)
125 g Galbani Mozzarella
1 lille potte basilikum
Salt og friskkværnet sort peber
Sauce:
3 spsk olivenolie
1 lille fintsnittet løg
2 hakkede stilke bladselleri
1 hakket gulerod
1 dl hvidvin
1½ dl oksekødsbouillon

03.Tilberedning

Læg kødskiverne mellem to stykker husholdningsfilm og bank dem så tynde som muligt med en kødhammer, uden at de går i stykker. Læg kødskiverne ud på en arbejdsflade, drys dem med salt og peber og læg ½ prosciutto-skive oven på. Skær 8 skiver af mozarellaen og læg en skive på prosciuttoen sammen med basilikumblade. Rul kødet sammen til roulader, som fæstnes med to tandstikker. Varm olivenolien i en tykbundet gryde og brun rouladerne godt på alle sider. Tag dem op og lad dem hvile. Svits det snittede løg et par minutter i den samme olie, tilsæt så hakket selleri og gulerod og svits det hele sammen i cirka 10 minutter under jævnlig omrøring. Hæld vinen i og lad den koge ind. Læg rouladerne tilbage i gryden. Tilsæt bouillon, lidt salt og peber, læg låg på og lad retten simre sagte cirka 25-30 minutter, eller til kødet er mørt. Pynt eventuelt med de sidste basilikumblade.

Anret kødet oven på saucen med grøntsagerne.