01.Info
Der er mange grunde til at vælge muffins som dessert, især hvis man har småfolk på besøg. Muffins er så festlige og kan bages på meget kort tid!
02.Ingredienser
200 g mel (evt. delvis fuldkorn)
1½ tsk. bagepulver
1 tsk. natron
2 store æg
75 g sukker
80 g smeltet smør
1 tsk. vaniljesukker
250 g Galbani Ricotta
100 g afhindede hasselnødder
50 g mørk chokolade
1 nip salt
03.Tilberedning
Forvarm ovnen til 180˚. Hak hasselnødderne i en blender (groft). Bland mel, natron, bagepulver, hakket chokolade og salt i en skål. Pisk æggeblommerne i en anden skål med sukker og vaniljesukker, til det bliver cremet og ”hvidt”. Vend ricottaen ned i æggemassen. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i massen.
Smelt smørret. Kom melblandingen i æggemassen, og hæld det smeltede smør i dejen. Fyld dejen i muffinforme, kun halvvejs op så dejen ikke flyder ud, når de bages. Stil dem i ovnen og bag dem i 15-20 minutter, indtil de er gennembagte og gyldne på toppen.
Tip: Kagerne kan evt. anrettes med lidt mascarpone på toppen. Prøv at erstatte hasselnødderne med valnødder eller mandler. Man kan også bruge hasselnødder med hinde, hvis man vil have en kraftigere nøddesmag.