Mascarponecreme med frisk frugt

Crema di mascarpone con frutta fresca


01.Info

Crema di mascarpone klæder mange frugter og bær. Den kan også bruges til julekagen panettone, hvor den altid er meget populær.

   

6 personer
dolci

02.Ingredienser

200 g Galbani Mascarpone
50 g sukker
3 æggeblommer
2 cl rom
¼ tsk vaniljepulver
Jordbær, hindbær, blåbær og brombær
Citronmelisse til pynt

03.Tilberedning

Pisk sukker og æggeblommer i en skål til en luftig æggesnaps. Tilsæt mascarpone, vaniljepulver og rom og vend massen hurtigt, men forsigtigt sammen. Lad derefter cremen hvile i køleskabet en times tid.

Skær frugten i mundrette stykker, anret den i små portionsskåle og hæld cremen over. Pynt med citronmelisse.