Madpandekager med asparges

Crespelle integrali di asparagi


01.Info

Crespelle er det italienske ord for ”crêpes” på fransk eller pandekager på dansk. Ligesom for pasta og risotto findes der utallige varianter af crespelle over hele Italien. For det meste er det fyldet, der varierer fra region til region, mens fremgangsmåden stort set er den samme. Her er pandekagerne fyldt med asparges, som både er delikate og smagfulde på én gang.

   

4 personer
primi

02.Ingredienser

Madpandekager:
200 g fuldkornshvedemel
5 dl mælk
4 æg
50 g smør
Salt
Muskatnød
Olie til stegning

Fyld:
2 bundter grønne asparges
250 g Galbani Mozzarella
70 g fast gedeost
8 skiver lufttørret parmaskinke
Smør til pensling
70 g revet Galbani Parmesan
Evt. bredbladet persille

03.Tilberedning

Pisk mel og mælk sammen, indtil der ikke er klumper i. Tilsæt æg, smeltet smør, en knivspids salt, og smag til med muskatnød.

Pisk blandingen godt sammen, og lad den evt. hvile i køleskabet i ½ time. Bag pandekagerne i olie ved middelhøj varme.

Skyl aspargesene, skær enderne af, og kom dem i en gryde med kogende vand i bunden. Damp dem i 2-3 min. så de er al dente.

Skær mozzarella og gedeost i tern. Læg en skive parmaskinke, 3-4 asparges og 2 spsk. af osten på pandekagen og rul den sammen.

Læg pandekagerne i et smurt fad, pensl dem med smeltet smør, og drys revet parmesan over. Bag dem i ovnen i ca. 20 min. ved 200 grader. Pynt dem med bredbladet persille.