Kartoffelgratin med squash

Tortino gorgonzola e zucchine


01.Info

Jeg elsker sammensætningen af få gode råvarer som kartofler, squash og gorgonzola. De kommer hver især til deres ret i denne gratin, som smager lige så godt kold som varm. Derfor laver jeg typisk en større portion af denne ret, så der også er lidt til dagen efter.

   

8 personer
secondi

02.Ingredienser

600 g kartofler
500 g squash
3 spsk. olivenolie
1 lille bundt persille
1 lille fed hvidløg
Salt og peber
2 æg
50 g Galbani Parmesan
Salt og peber
30 g smør
40 g rasp
50 g Galbani Gorgonzola Intenso

03.Tilberedning

Kog kartoflerne med skræl i saltet vand i ca. 30 min. Skær squash på langs i tynde skiver, og steg dem i olivenolie på en pande ved middelhøj varme. Læg squashen på et stykke køkkenrulle, når de er stegt. Pil skrællen af de kogte kartofler, og mos dem. Hak persillen fint, og pres hvidløget. Bland æg, persille, parmesan og hvidløg i de mosede kartofler. Tilsæt lidt salt og peber. Smør en form, og kom lidt rasp i, så massen ikke brænder fast. Kom ⅔ af kartoffelmosen i formen. Ovenpå lægges et lag af squash, så gorgonzolaen i tern og derefter resten af squashen. Afslut med resten af kartoffelmosen.

Fordel smørklatter oven på kartoffelmosen, og drys resten af raspen på. Bag gratinen i 20 min. ved 200 grader.

Jeg serverer gerne en salat af gode, søde tomater og groft brød til retten.