01.Info
En dejlig grøntsagsret, der snildt kan serveres som hovedret med en grøn salat til.
02.Ingredienser
Bechamelsauce (kan købes færdig):
60 g smør
2 spsk. mel
3¾ dl mælk
Salt og peber
700 g blomkål
4 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg
1 frisk chili (kan undlades,
hvis man ikke synes om stærk mad)
½ tsk. salt
375 g pasta “tortiglioni”
125 g Galbani Mozzarella
50 g Galbani Parmesan
Lidt rasp
50 g ristede pinjekerner
Bredbladet persille til pynt
Evt. grøn salat som tilbehør
03.Tilberedning
Smelt smørret i en mellemstor gryde over svag varme. Kom mel i, og rør i 1 min. med et piskeris. Rør mælken i lidt ad gangen. Der røres konstant, til saucen koger og begynder at tykne. Skru herefter ned for varmen, og lad den simre i 1 min. under omrøring. Smag til med salt og peber.
Skyl blomkålen, skær stokkene fra, og del den i buketter. Varm olivenolie i en gryde, og tilsæt det finthakkede hvidløg og chili. Kom blomkålen i, og rør godt. Tilsæt et glas vand og salt. Lad retten småkoge ca. 15 min., til blomkålen er mør, men stadig fast, og vandet er fordampet. Kog pasta ’’al dente’’ i saltet vand. Når pastaen er klar, blandes den med blomkålen. Kom det hele over i et ildfast fad, kom mozzarella i mindre stykker og revet parmesan på, og hæld bechamelsaucen over retten. Drys til sidst med rasp. Sæt fadet i ovnen, og lad retten gratinere i 10 min. ved 180 grader ved grillfunktion. Drys ristede pinjekerner ud over den færdige ret lige inden servering, og pynt med bredbladet persille. Servér evt. en grøn salat til.