01.Info
Når du langtidsbager tomater, får du en dyb smag frem. Det gør disse bruschetta utroligt lækre.
02.Ingredienser
250 g cherrytomater
salt og peber
1 tsk sukker
1 spsk. olivenolie
1 tsk. urter fx tørret oregano, timian, chiliflager
8 små skiver surdejsbrød
8 skiver parmaskinke
2 Galbani burrata
frisk basilikum
balsamico-glace
03.Tilberedning
Start med at lave de bagte tomater. Tænd ovnen på 125 grader. Skær tomaterne i halve og læg dem i et fad eller på en bageplade med bagepapir. Drys med salt, peber, sukker, olivenolie og krydderurter, og bag dem i ca. 1 time og 15 minutter. Tjek undervejs.
Rist eller grill brødskiverne – for ekstra smag, kan de gnides med en smule hvidløg og olivenolie efter de er blevet ristet. Fordel parmaskinke, stykker af burrata og bagte tomater ovenpå brødene. Top med basilikum og balsamico-glace. Server med det samme.
