Spis godt i Lucca
Fra folkelig til fancy
Nogle vil have monumenter og seværdigheder. Men maden i Lucca er en seværdighed i sig selv! Den lille toscanske by indkapsles ikke blot af sin renæssance-charme, men i helt bogstavelig forstand af en 4 kilometer lang ringmur. Og her finder man noget af den bedste mad, Toscana har at byde på.
Da Toscana grænser til Norditalien og hele vejen ned til det varmere Mellemitalien, vil maden variere i distrikter og nogle gange fra by til by. Og det er Lucca et blændende eksempel på! Kurven spænder fra folkelige familierestauranter til Michelin-vindende gourmetpaladser.
Lige meget hvad så lover vi, at du kommer hjem med bagagen fuld af smagsoplevelser. Hvis ikke, er det din egen skyld.